Announcing: BahaiPrayers.net


More Books by Bønner

Adskillelsens Ild
Aften
Bahá'í Bønner-Dansk
Beskyttelse
Besøgelsens Breve
Brevet Til Ahmad
Bønner For Undervisning Fra Den Guddommelige Plans Breve
Børn Og Unge
Den Døde
Den Hellige Søfarer
Enhed
Familier
Fasten
Fonden
For Den Døde
Frigjorthed
Helbredelse
Hjælp Og Støtte
Indskudsdagene
Kort Obligatorisk Bøn
Lang Bøn For Helbredelse
Lang Obligatorisk Bøn
Lovprisning Og Taknemmelighed
Menneskeheden
Middellang Obligatorisk Bøn
Morgen
Møder
Nytår
Pagten
Prøvelser Og Vanskeligheder
Standhaftighed
Tilgivelse
Troens Sejr
Undervisning
Åndelige Egenskaber
Åndelige Råd
Ægteskab
Free Interfaith Software

Web - Windows - iPhone








Bønner : Åndelige Råd
Åndelige Råd (#8177)

Når som helst I går ind i rådsværelset fremsig da denne bøn med et hjerte, der banker af Guds kærlighed, og en tunge renset for alt undtagen ihukommelse af Ham, at Den Almægtige nådigt kan hjælpe jer til at opnå højeste sejr.

O Gud, min Gud! Vi er Dine tjenere, der med hengivenhed har vendt sig til Dit hellige ansigt og har frigjort sig for alt undtagen Dig på denne strålende dag. Vi er samlet i dette åndelige råd, forenede i vore synspunkter og tanker, med vore hensigter i overensstemmelse om at ophøje Dit Ord blandt menneskene. O Herre, vor Gud! Gør os til tegnene på Din guddommelige ledelse, bannere for Din ophøjede tro blandt mennesker, tjenere for Din mægtige Pagt, o Du vor højeste Herre, manifesteringer af Din guddommelige enhed i Dit Abhá rige og strålende stjerner, der skinner over alle egne. Herre! Hjælp os til at blive have der bruser med Din underfulde nådes bølger, strømme der flyder fra Dine allerherligste højder, gode frugter på Din himmelske sags træ, træer der bevæges i kraft af Din gavmildheds briser i Din himmelske Vingård. O Gud! Gør vore sjæle afhængige af Din guddommelige enheds vers, vore hjerter opmuntrede af Din nådes strøm, at vi kan forenes ligesom bølgerne på ét hav og sammensmeltes som strålerne fra Dit funklende lys, at vore tanker, vore synspunkter, vore følelser kan blive som én virkelighed og manifestere samhørighedens ånd i hele verden, Du er Den Nådige, Den Gavmilde, Giveren, Den Almægtige, Den Barmhjertige, Den Medfølende!

-'Abdu'l-Bahá
-----------------------
Åndelige Råd (#8178)

Mød hinanden i ren glæde og fremsig ved mødets indledning denne bøn:

O Du kongerigets Herre! Selv om vore legemer er samlet her, er vore tryllebundne hjerter dog henrevet af Din kærlighed, og vi er henført af strålerne fra Dit lysende ansigt. Skønt vi er svage, venter vi dog åbenbarelserne af Din magt og styrke. Skønt vi er fattige, uden jordisk gods og midler, høster vi dog rigdomme fra Dit riges skatkammer. Skønt vi er dråber henter vi stadig goder op fra dybderne i Dit hav. Skønt vi er støvfnug skinner vi dog i herligheden fra Din strålende sol.

O Du vor Forsørger! Nedsend Din hjælp at enhver, der er samlet her, kan blive et tændt lys, et midtpunkt for tiltrækning, en der kalder sjæle til Dit himmelske rige, indtil vi til sidst gør denne nedre verden til et spejlbillede af Dit paradis.

-'Abdu'l-Bahá
-----------------------
Åndelige Råd (#8179)
Bøn til afslutning af møde i det åndelige råd:

O Gud! O Gud! Fra Din enheds usete rige betragt os forsamlet i dette åndelige møde, i tro på Dig, i tillid til Dine tegn, faste i Din Pagt og Dit Testamente, draget mod Dig, glødende af ilden i Din kærlighed og oprigtige i Din sag. Vi er tjenere i Din vingård, udbredere af Din religion, hengivne tilbedere af Dit åsyn, ydmyge mod Dine elskede, lydige ved Din dør og bønfaldende Dig om at bestyrke os i vor tjeneste for Dine udvalgte, at støtte os med Dine usynlige skarer, at styrke vore lænder i Din tjeneste og gøre os til lydige og tilbedende tjenere, der er forbundne med Dig.

O vor Herre! Vi er svage, og Du er Den Mægtige, Den Stærke. Vi er livløse, og Du er den store, livgivende Ånd. Vi er nødlidende, og Du er Opretholderen, den Magtfulde.

O vor Herre! Vend vore ansigter mod Dit barmhjertige åsyn, giv os næring fra Dit himmelske bord med Din rige nåde. Hjælp os ved Dine højeste engles skarer og bekræft os gennem de hellige i Abhá riget.

I sandhed, Du er Den Storsindede, Den Barmhjertige. Du er Besidderen af stor gavmildhed, og Du er i sandhed Den Milde og den Nådige.

-'Abdu'l-Bahá
-----------------------

Table of Contents: Albanian :Arabic :Belarusian :Bulgarian :Chinese_Simplified :Chinese_Traditional :Danish :Dutch :English :French :German :Hungarian :Íslenska :Italian :Japanese :Korean :Latvian :Norwegian :Persian :Polish :Portuguese :Romanian :Russian :Spanish :Swedish :Turkish :Ukrainian :